Fakta om køleskabe og frysere

Der bliver solgt over 250.000 køleskabe og frysere i Danmark om året. Den gennemsnitlige levetid for apparaterne ligger på 13-15 år. Ca. 80% af den samlede miljøbelastning fra kølemøbler sker ved brugen i hjemmene. Man kan derfor som forbruger mindske påvirkningen af miljøet gennem sit valg af kølemøbler eller ved at fiske mindre (januar 2003).

CFC-erstatninger belaster miljøet

CFC-gasser, som f.eks. freon, nedbryder ozonlaget og det er derfor forbudt at bruge dem i isoleringsskummet og som kølemiddel i de nye køle- og fryseskabe. Der findes erstatninger for freon, men nogle af dem skaber også problemer for miljøet. F.eks. nedbryder freon-erstatningen, HCFC, også ozonlaget. Brugen af HCFC i køleskabe afvikles derfor i de kommende år.

HFC er en anden gas, der bruges både som erstatning for freon i kølemidlet og i isoleringsskummet. Men HFC er en såkaldt drivhusgas. Det vil sige, at HFC kan medvirke til en øget drivhuseffekt. HFC er meget kraftigere end det mere kendte CO2. F.eks. svarer 1 kg af den mest anvendte HFC (HFC-134a) til 1.300 kg CO2. Derfor er HFC på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Myndighederne forventer dog, at brugen af de farlige drivhusgasser i kølemøbler ophører inden 2006.

Kulbrinter mindre miljøbelastende

For at mindske drivhuseffekten og udledningen af ozonnedbrydende gasser, er der udviklet køleskabe og frysere med helt andre freon-erstatninger – de såkaldte kulbrinter – isobutan (kølemiddel) og cyclopentan (isolering). Kulbrinter har en begrænset indflydelse på drivhuseffekten – sammenlignet med HFC-gasserne. Det er dog ikke helt uden problemer at anvende disse stoffer. Kulbrinter er brand- og eksplosionsfarlige og kan danne flygtige organiske stoffer, de såkaldte VOC’er. Det kan give regionale miljøbelastninger på eks. landcafeen, men kulbrinter er, på trods af det, det mest miljøvenlige alternativ på markedet. 

Benjaminshj Forfatter