Badeværelse

Toptunet badeværelse: Sådan gør du

Badeværelset er muligvis et af de rum i huset eller lejligheden, der modtager mindst kærlighed. Som oftest har det noget at gøre med, at vi kun bruger tid derude, når vi enten benytter de sanitære faciliteter eller er i bad – men det er faktisk lidt en skam, for badeværelset kan nemt blive et af dine favoritrum, hvis blot du lærer at tænke lidt anderledes om det. Et badeværelse kan nemlig sagtens være et rum, der byder på mere end hygiejniske forhold, og ønsker du et rum, der kan føre til både afslapning og velvære, så læs med her og find ud af, hvordan du gør. Det er slet ikke så svært endda.

Back to basics

Det nemmeste er at starte helt fra bunden. Se på både vægge og gulvet: Hvordan ser de ud? Hvis eksempelvis væggene trænger til maling, så få malet disse, og hvis gulvet er slidt, eller fugerne er grimme, så få lagt nye fliser eller fuget om. I tilfælde af at du vælger at få lagt nye fliser, så læs lige videre først og vurder herefter, hvilken farve og stilart disse skal have. Gulve og vægge har nemlig en meget stor effekt på rummets stemning og stil.

Klassisk luksus badeværelse

Find din personlige stil

Når det kommer til at indrette badeværelse, så er der et væld af muligheder, og der er rigtig mange retninger, du kan gå i. Du skal derfor gøre op med dig selv, hvad du ønsker af dit badeværelse. Skal det være lyst, stilrent og til den lidt kliniske side? Skal det være lidt boheme med brunlige farver, kokosmåtter og træskåle af bambus? Eller skal det være en sjovt badeværelse, der emmer af leg grundet skrappe farver, former og finurlige ting? Find inspiration på nettet og skriv ned, hvad du drømmer om – print eventuelt billeder ud. Herefter kan du igen overveje den nye vægfarve eller de nye fliser.

Elektronik i badeværelset

Når først gulvet, væggene og selve stilarten er på plads, så kan du begynde at tænke på, hvad du ønsker, dit badeværelse kan. Med ”kan” menes, om du for eksempel vil have, at badeværelset skal være centrum for tøjvask og -tørring, eller om du hellere vil holde maskinerne ude af rummet og gøre plads til eksempelvis et badekar. Er du vild med at lægge makeup, kan du tillige finde rigtig mange fede spejle med indbygget lys, der vil gøre oplevelsen endnu bedre. Det handler om at gøre rummet mere brugbart end til blot toiletbesøg, men hvordan dette bedst opnås er ufatteligt individuelt. Du skal derfor ikke være bange for at tænke ud af boksen og få nye idéer – det eneste du risikerer er at blive den med det sejeste badeværelse i venneflokken.

Gadgets

Nu hvor du er fuld i gang med at få det meste ud af dit badeværelse, så kan du lige så godt have det lidt sjovt også. Så hvorfor ikke installere en smart bruser, der kan sørge for en regn-lignende følelse, når du er i bad? Eller hvad med at gå skridtet videre og købe en bruser, der har massagedyser? Er du til rigtig luksus, går du hele vejen og vælger badekarret eller spabadet. Førnævnte ting koster dog en del, og er budgettet ikke helt til det, når du i forvejen har mange andre planer, så fås brusehoveder med LED-lys oftest til under en hund i forskellige butikker – det giver da en smule mere luksus om ikke andet…

Ekstra lir

Er du endnu ikke nået dertil, hvor du har fået helt nok, så lad os give dig yderligere et par idéer… Eksempelvis findes musikanlæg specielt til badeværelset, der kan bidrage til spastemningen i høj grad. Er det ikke dig, så kan du overveje at få installeret en stjernehimmel i loftet på dit badeværelse. Kun fantasien sætter grænser, og der findes efterhånden ikke det, du ikke kan få til badeværelset. Keder du dig ofte på toilettet, så kan du faktisk erhverve dig med et specielt spil minigolf, så du kan få tiden til at gå lidt hurtigere og højne dine golf-skills, mens du alligevel sidder der.

GTB Forfatter